Samtaler til voksne
Jeg tilbyder individuelle samtaler til voksne over 18 år. Individuelle samtaleforløb tager udgangspunkt i den/de problematikker, som du har brug for. Hvad du har brug for, og hvad vi skal arbejde med, er ofte noget vi taler om og afklarer i den første samtale.
Individuel samtaleterapi er ikke kun for dig, der står i akut krise, men kan også være for dig, der ønsker at arbejde forebyggende med din mentale trivsel.
Nogle oplever bedring relativt hurtigt i et forløb, mens andre har brug for et længere forløb. Samtaleforløbet afsluttes først, når du er klar til det.
Nogle af de psykologiske problematikker, som jeg særligt har erfaring med i individuelle forløb med voksne er:
ADHD
Stress og belastningsreaktioner
Tristhed, tomhed og depression
Angst
Relationelle vanskeligheder og uhensigtsmæssige familie-dynamikker
Forældre-barn relationer
Selvværd