Samtale med forældre
“Man har det aldrig bedre end det barn, der har det værst”
Jeg tilbyder samtaler til forældre, der har brug for samtaler til at tale om dét at være forældre. Forældreterapi er kendetegnet ved, at man arbejder alene med forældrene ud fra idéen om, at vi kan påvirke børnenes trivsel ved at arbejde med forældrene.
Det kan være, at man som forældre føler sig låst fast i nogle mønstre og dynamikker, som skaber mange konflikter. Det kan også være, at man har et barn, som mistrives, og at man derfor er ekstra udfordret som forælder i forhold til at møde barnet og afkode dets behov.
Forældresamtaler kan være for jer, der har brug for:
At forstå dit/jeres forældreskab
At få et rum til at tale om jeres barns trivsel og mistrivsel
At få en forståelse for jeres barns diagnose
At få hjælp, rådgivning og konkrete strategier ift. udfordringer derhjemme
At få kigget på de dynamikker, der udspiller sig mellem jer, og hvordan det påvirker jeres barns trivsel.